Strategi for leadgenerering

En vigtig disciplin inden for digital markedsføring er leadgenerering. Det er her, du går fat i dine kommende kunder og kan markedsføre dig mere specifikt til den enkelte. En vigtig del af leadgenerering er at skabe noget indhold, som brugerne vil afgive deres personlige oplysninger, f.eks. e-mail for. Du skal med andre ord give værdi til dine kommende kunder og svare på deres spørgsmål.

 

Whitepapers, guides og e-bøger

Du kender sikkert godt, at du har set en reklame for en spændende e-bog eller guide, som du gerne vil læse. Den er gratis, du skal blot skrive din e-mail og sige ja til, at du må modtage mails fra virksomheden, så kan du få lov til at downloade den. Når du har gjort det, er du blevet et lead, og gennem et program som eksempelvis Hubspot kan virksomheden nu sende automatiske, personlige e-mails til dig. Det er sådan du skaber leads, og da flere og flere virksomheder gør det, bliver det mere og mere vigtigt, at det indhold, som dine potentielle leads og kunder skal afgive deres mails for, er værdifuldt for dem.

 

Eksempel på værdifuldt indhold

Hvordan går du så det i praksis? Vi kan tage udgangspunkt i en virksomhed med en webshop, der sælger design fra Hay. Det er både møbler og andet interiør. En måde at begynde på kunne være at lave en brainstorm eller et idékatalog med emner relateret til design, møbler og interiør, som målgruppen kunne være interesseret i. Det kunne være indretningstips, guides og lignende. Herefter kan du vurdere, om det ville give mening at formidle din viden i en guide, en e-bog, et whitepaper eller måske endda en infografik. Det vigtigste er hele tiden at have for øje, at det skal være værd for brugeren at afgive personens mails.

 

Nyhedsbreve, der giver loyale kunder

Når du har samlet dine leads op, handler det om at få dem sorteret på den mest optimale måde. På den måde kan du sende nyhedsbreve, der passer bedst til hver gruppe. Det kunne være i forhold til hvor leadet er i købsrejsen, hvilke produkter personen har købt før, hvordan personen er kommet ind i dit system og så videre. Herefter handler det igen om at skabe indhold med værdi gennem nyhedsbrevene, så du undgår, at dine nye leads unsubscriber dig med det samme. Det er bedre at sende færre, men mere gennemarbejdede nyhedsbreve ud, end blot at spamme dine kontakter. Hvis du er i tvivl om, hvordan du helt konkret griber hele processen an med at lægge en strategi for leadgenerering og udføre den, så tag fat i et digitalt marketingbureau. De har ekspertisen og know how, så du ikke skal spilde din tid på at lave fejl, men i stedet kan gøre det rigtigt og optimalt i første forsøg.