Det klassiske navn er et kommunikationsbureau. Det er en meget bred betegnelse og for at finde ud af, hvad de enkelte bureauer har af ydelser, er du nødt til at lave research på deres hjemmeside eller kontakte dem. Et kommunikationsbureau kan have en bred vifte af ydelser, og de er ikke nødvendigvis digitale alle sammen. Men det kan give mening at kombinere både online og offline markedsføringsaktiviteter, hvis det passer ind i den overordnede strategi for din virksomhed.
Offline markedsføringselementer kunne være klassiske annoncer i aviser eller på busser, flyers og magasiner eller events, hvor du promoverer et produkt eller en ydelse. Det kunne også være ved at lægge en pressestrategi, og her skal du i stedet overveje, om et pressebureau er mere relevant for dig, fordi de ofte vil have kontakterne til de forskellige medier og journalister. Det er en nemmere måde at få dit budskab ud på i stedet for selv at skulle opfinde den dybe tallerken med at kontakte forskellige medier og journalister.