Våddragten er vandhundens bedste ven, og er et must have, hvis du bruger meget tid på eller i vandet. Våddragten har til formål at holde på varmen, så din krop ikke bliver nedkølet, hvilket kan være uhyre farligt på åbent hav eller generelt til søs. Den beskytter dig også mod solens stråler, som er ekstra skarpe, når du er i vand, da vandet reflekterer strålerne markant stærkere end andre overflader. Våddragten er lavet af neopren, hvilket er et stof, som kan formes efter fleksibilitet og tykkelse, så de kan skræddersyes til enhver sportsgren. Tykkelsen afhænger dog af, hvordan forholdene er, der hvor du befinder dig. Hvis det er over 23 grader, så skal din dragt laves af Lycra. Hvis det er under 6 grader, skal den være 6/4 mm våddragt med indbygget neoprenhætte. Så hvis du dyrker det sjove Paddle Stand up board i sydens sol, så kan du nøjes med en lycra dragt.
Som alle andre ting i livet, så kan du naturligvis få en masse ekstra udstyr til din våddragt. Du kan købe dig en neoprenstøvle, som har til formål at beskytte dig mod havets bund og alt det skarpe under overfladen. Neoprenhætten hjælper med at holde hovedet varmt, hvilket kan holde dig i vandet i længere tid. De kan oftest fås i en kombination af trøje og hætte, hvor den kan tages af og på, så du selv kan tilpasse dig omgivelserne og dens omstændigheder. Sidst kan nævnes neoprenhandskerne, som holder dine fingre varme, så du ikke mister grebet om eksempelvis din kite.
Behandlingen af din våddragt er utrolig vigtig, og der er flere konsekvenser ved at smide en våd våddragt ud i skuret efter brug. Det kan for det første ødelægge pasformen af dragten, så den bliver vanskelig at komme i efterfølgende og derudover er der chance for, at den ikke længere kan holde tæt. Vådt materiale, som ligger sammenfoldet har en klar tendens til at udvikle mug og svamp, hvilket ikke er specielt lækkert at hoppe ned i. Sidst kan det ganske simpelt forkorte levetiden på din våddragt, hvilket kan ende med at blive en dyr fornøjelse. Sørg derfor for at rense den, vask dragten med rent vand, brug våddragtsrens, undgå at tørre i direkte sollys og lad dragten hænge over tørresnor ved lænden.