At skulle flytte er ofte en spændende tid – det er nemlig ensbetydende med starten på en ny æra. Men lige så begivenhedsrigt det kan være, lige så stressfuldt kan det være. Hvis du vil undgå stress og jag, og gøre familiens flyttedag til en positiv oplevelse for alle parter, så læs med her, hvor du får vores bedste tips til en succesfuld flytning.
Planlæg dig ud af det
Start i god tid
Start på de forberedende øvelser i god tid. Gerne op til 8 uger inden selve flyttedagen, bør du begynde at rydde ud i de ting, du har, danne dig et overblik, og smide de ting ud, du ved, du ikke skal have med over i din nye bolig.