Tag på ferie via interrail

Tag på ferie via interrail

Østeuropa er ofte en overset og en smule udskældt destination, men det er faktisk fyldt med historie, kultur og traditioner, som med garanti er et besøg værd! En genial måde at opleve turen ned igennem den østlige del af Europa er via tog, og her er interrail den oplagte løsning.

 

Start turen i Prag som er kendt for de majestætiske bygninger, Staré Mesto som er den gamle bydel og restauranter i verdensklasse. Selve bydelen Staré Mesto ligner lidt Europa i middelalderen, og er en stor oplevelse. Fra Prag går turen videre til Warzawa, som er endnu en tur tilbage i tiden, da store dele af byen blev ødelagt under anden verdenskrig, hvilket byen stadig bærer præg af. Destinationen er derfor et oplagt besøg, hvis du er interesseret i kultur og historie. Byen er også på UNESCOs liste over verdensarven.

 

Når Warzawa er indtaget og oplevet, så går turen til Bratislava, hvor specielt arkitekturen er i fokus. Her kan du blandt andet se det flotte Bratislava castle, St. Martins cathedral og krigs mindemærket Slavín. Ljubljana er næste destination, hvor markeder med frugt og grønt og andre madvarer er er kulinarisk vidunder. Fra marts til oktober kan du hver fredag opleve ”Open kitchen”, hvor de bedste og kendte kokke kommer og laver mad fra små boder på markedet, hvilket er en stor oplevelse.

 

Sidste stop er Wien som er Europas musikalske mekka, hvor både Mozart og Beethoven har slået sine folder. Byen har også en fantastisk arkitektur såsom Domkirken Stephansdom og Karlskirken, og det er af flere afgjort en af Europas smukkeste hovedstæder.

 

At rejse med tog lader Europas natur, byer og kultur udfolde sig ud gennem vinduet. Det er en oplevelse, som du ikke får på en flyrejse. Det er dog naturligvis en rejsemetode, som tager væsentligt længere tid, så underholdningen skal være på plads! Her er det oplagt at medbringe nogle brætspil, som kan slå tiden ihjel. Brætspil er også en fremragende måde til at komme i kontakt med andre mennesker og få nye venner, da det er en rigtig god icebreaker. Interrail er en meget afslappende måde at rejse på, og man lærer virkelig sin rejsemakker at kende, og får sig en masse nye bekendtskaber.