Unges dannelsesmuligheder

Unges dannelsesmuligheder

Der findes mange sjove, spændende og alternative muligheder, når det kommer til at dygtiggøre sig både fagligt men specielt også som menneske. Vi lever i en tid, hvor det ikke længere blot er dine karakterer og eksamener, der spiller en vigtig rolle. Det er nu også det hele menneske bag dem. Vi bliver derfor i vores voksenliv i højere grad ansat på vores personligheder, mindset og hvordan vi kan opbygge relationer til andre mennesker. Men hvordan opbygger man disse kompetencer, når det ikke kan læres på skolebænken? Det kan du finde nogle konkrete forslag til her.

 

Den danske folkeskole er noget, som vi alle skal igennem og det er en fælles grobund for kompetencer til samfundet. Men efterfølgende kan det være svært at vælge mellem videregående uddannelser. Her kan man med fordel tage et år på efterskole, hvor du eksempelvis kan udfolde dig sportsligt eller du kan gå på en kreativ efterskole. Alle efterskoler afholder en efterskolernes dag, så man kan komme ud og se, hvordan stedet ser ud og opleve omgivelser og lærerne. Denne livserfaring giver værktøjer til at lære at stå på egne ben.

 

Aftjene sin værnepligt. Her lærer man at sætte andres behov før sine egne, og gå igennem ild og vand for at klare en opgave. Det giver nogle hår på brystet, som kan ruste én til fremtidig modgang eller udfordringer på arbejdspladsen. Du lærer samtidig at stole på andre mennesker, og hvordan du reagerer i pressede situationer.

 

Højskolen – Grundtvigs svendestykke. Højskolen er groft sagt en efterskole for folk med en gymnasial uddannelse. Den ligger ofte i unges sabatår, hvor de enten tager ud og rejser eller tager på højskole. Højskolen læner sig meget op ad efterskolens principper, men her har du været igennem alle bøgerne. Du kan derfor udfordre dig selv i det, som du føler du er stærkest til, og derved forbedre det. Det kunne være fodbold, musik, skrivekundskaber, madlavning, kreativitet, politik og mange andre ting.

Hvis du elsker at udfordre dig selv, så udelukker det ene ikke det andet. Der er rig mulighed for at udfordre dig selv igennem alle 3 ting, da de ofte falder på hvert sit tidspunkt i livet. Det vil gøre dine personlige kompetencer stærkere, og derved være et vigtigt supplement til dine karakterer og fremtidige jobsøgninger.